Hinterglasmalerei (tysk), betegnelse for maleri udført på
bagsiden af en glasplade, som det ses igennem. I modsætning til glasmaleri er
de her anvendte farver ikke gennemskinnelige. De formentlig tidligste eksempler
på Hinterglasmalerei findes inden for sen hellenistisk kunst; siden forekommer
denne form for maleri i forskellige perioder og lande og dyrkes så sent som i
1900-tallets første årtier af de tyske ekspressionister.