Hittitisk kultur

udviklede sig i Anatolien fra ca. 3500-700 f. Kr. Fra begyndelsen af 2. årtusind dominerede indo-europæiske erobrere den indfødte Hattibefolkning. De assimilerede de forudgående kulturer og skabte selv en kultur, påvirket af den mesopotamiske og den ægyptiske. H. K. kan inddeles i tre hovedfaser: 1. 3500-1900 f. Kr. = den proto-hittitiske periode, som man ikke har noget indgående kendskab til. Man har dog fundet nogle lertavler, beskrevet med babylonisk kileskrift, som viser, at dette område har haft en intensiv handel.
2. 1900-1200 f. Kr. = Indoeuropæernes (Hittitiernes) storhedsperiode. Riget udvides mod syd. I 1530 f. Kr. plyndrede H. Babylon, og i 1280 f. Kr. standsede de den ægyptiske invasion syd for Byblos. Det var under disse felttog, at den hittittiske kunst berigedes med mesopotamiske og ægyptiske træk, og fra denne tid stammer ligeledes de bygninger, som er fundet ved udgravninger bl.a. i hovedstaden Hattu (i dag Bogazköy). Herfra stammer også mere end 16.000 tavler beskrevet med hieroglyffer. Hittitterne byggede byer af sten, omgivet af enorme forsvarsmure med firkantede tårne. Porte og paladser var udsmykket med bas relieffer i en stil tydeligt påvirket af ægyptisk og assyrisk kunst. Billedhuggerkunsten forbliver ikke desto mindre meget arkaisk, men vidner om en levende iagttagelsesevne. Krigeren ved den Kongelige Port i Hattu er det første eksempel på en ansigtsprofil med den korrekte øjengengivelse.
3. 1200-700 f. Kr. = den neo-hittitiske periode. Efter at have tabt forskellige landskaber til Assyrien, blev hittitierne invaderet og trak sig sydpå til deres gamle rige, hvor de grundlagde forskellige små kongedømmer, af hvilke Karkemish riget blev det vigtigste. Forskellige fund viser, at den hittittiske kultur fortsatte og udviklede sig i dette syriske område indtil Sargon II (721-705).