Hjørnestol. 1700-tallet (Gisselfeld).
Kendes siden gotikken, den er med firkantet sæde, og beregnet til at stå i et hjørne, hvorfor den er orienteret således, at der er et forben og et bagben og to sideben. Ryggen buer mellem sideben og bagben som en hesteskoform. Der kan være opbygninger på ryggen, ydermere er der ofte to rygbrætter. Det ses ligeledes, at forbenet er udeladt og sædet i stedet går ud i en bue.