I 1200-tallet bliver det almindeligt, at man sætter en figur på sin hjelm som kendingsmærke, det er nyttigt, efter at de lukkede h. er blevet indført, så man ikke længere kan se personens ansigt. Ganske vist bærer han sit våbenmærke på skjoldet, på sin dragt og på hestens skaberak, men er han midt i kamptumlen, er det ikke altid til at få øje på disse ting. Oprindelig er det oftest en gentagelse af skjoldemærket, der sættes på h., men efterhånden opstår der mere selvstændige hjelmfigurer, der ikke nødvendigvis gentages i skjoldet. Ofte er det tapre dyr såsom løver, leoparder og ørne, men man ser også jomfruer, horn, vinger etc. H. indgår efterhånden som fast bestanddel i heraldikken, hvor de bibeholdes længe efter, at de er gået af brug i forbindelse med ridderens udrustning. - Der er kun bevaret uendelig få hjelme med hjelmtegn, bl.a. eksisterer endnu en fra 1541, som har tilhørt englænderen sir John Gostwick. Figuren er her af træ og forestiller en grif - et fabeldyr. Ellers udførtes mange h. af læder eller af et træskelet, som blev betrukket med stof og malet. H. blev uaktuelle omkring midten af 1500-tallet.