Hjortekander

i renæssancen og den tidlige barok var det ikke usædvanligt, at man i fornemme hjem eller i et laug havde en velkomst-kande i form af en kronhjort. Materialet var naturligvis helst sølv, og detaljer som gevir, klove etc. kunne være af guld, ligesom der undertiden ses ædle stene indfattede til pryd. Det er hjortens krop, der fungerer som kande, og hovedet skal vippes tilbage - det fungerer som låg. Særlig prægtige eksemplarer hviler på en plint af ædelmetal, den er hul og rummer en optræksmekanisme; enten driver mekanismen en spilledåse eller nogle små hjul, så h. kan køre hen ad bordet. På nogle h. har gudinden Diana taget plads enten stående ved siden af hjorten eller siddende på dens ryg. - De kaldes da diana kander. Desuden er der på sådanne stykker gerne anbragt nogle hunde omkring hjorten.
Udover de her nævnte luksusstykker, kendes mange h. i tin eller messing, de er mestendels noget enklere udformet.