Betegnelse for en serie mønter fra Bermuda (Sommer Islands),
som udkom omkring 1616. Der findes fire værdier: Shilling, 6d, 3d og 2d. De er
dårligt og groft præget i kobber og var oprindelig forsølvede. På forsiden et
vildsvin (hog), som blev medbragt af englænderne, og som senere hærgede øen,
medens bagsiden afbilder den type skibe, de kom sejlende i. Svinet som motiv er
i nyere tid brugt på landets 1 cent mønter fra 1970.
..