(græsk ebenos, fra
Ægypten og tysk holz, træ) hård, tung, sort træart.
Ved fra forskellige træer af Diospyros-familien, som vokser i Asiens og Afrikas tropiske egne. Mest eftertragtet er det gnistrende sorte træ, som hidrører fra nogle få arter, dog så godt som aldrig hele stammen, men fra partiet lige under kronen. Det fornemste kulsorte ibenholt fås fra Ceylon og Sydindien. Træet er ekstremt hårdt og sprødt, dertil tungt og vanskeligt at forarbejde, bl.a. er det tilbøjeligt til at splintre lidt af overfladen, efterhånden som det bliver ældre, en ulempe, som man har søgt at imødegå ved at ringe træet nogle år inden det fældes. Ellers antager ibenholt en meget smuk politur, og i de rigtig fine stykker er der ingen synlige årer eller andre mønsterdannelser.
Ibenholt kom til det sydlige Europa i første halvdel af 1500-tallet, hvor det blevet yndet intarsia-materiale. I barokken brugtes det en del som riller samt som listningsmateriale, til billedrammer samt - sjældnere - massivt i luksusmøbler, f.eks. i kabinetskabe. Naturligvis var ibenholt også egnet til såvel marketteri som parketteri, men da det var særdeles kostbart, klarede man sig ofte i stedet ved at indfarve andre billigere træsorter.
Hård, tung, sort træart, kommer fra Østasien, Madagaskar og Afrika. Meget anvendt indenfor møbelkunsten, bl.a. til baroktidens pragtkabinetter (s.d.). (Frederiksberg Slot).