Skal af kammusling. Den er bl.a. mærke for apostlen Jacob d.æ., som herhjemme kaldtes Sct. Ib, hvoraf navnet. Folk, som i middelalderen valfartede til apostlens gravsted i Sant lago de Compostela i Spanien, modtog der en ibskal som bevis på, at de virkelig havde været på stedet. Når man ved udgravninger støder på middelaldergrave, finder man undertiden sådanne pilgrimstegn ved skeletterne. På fremstillinger af Jacob d.æ. ses muslingeskallen på hans hat - undertiden også på hans dragt.
I renæssancen og bruskbarokken er ibskal ofte blevet brugt f.eks. som ornament bag hovedet af billedskårne figurer. Skallen vender her hulningen fremad. Også i regence og rokoko spiller ibskal en stor rolle som ornament, men optræder nu alene.
I heraldikken forekommer ibskal ikke sjældent, blandt danske adelsslægter, der har ført det i deres våben kan nævnes Gøye og Kiærulf.
skal af kammusling,
som i middelalderen udleveredes pilgrimme i Composteia i Spanien som
pilgrimsmærke = St. Jakobskal.