Ildkike af messing med gennembrudte mønstre.
En i reglen ottekantet spand af messingblik eller kobber med håndtag og låg. Den brugtes til transport af gløder fra ovn til ovn, men også til at varme fødderne på ved at blive stillet under bordet. Den var altid perforeret, tit i forskellige mønstre, så gløderne kunne holde sig i live. lldpander, metalpander på ben, tjente samme formål. Der forekom også ildkiker af ler og af træ med indvendig lerskål.
En lille lukket kasse til transport af gløder og opvarmning af senge og skørter. I. ses oftest fremstillet i messing, kobber forekommer sjældnere. Den kan være sekskantet, firkantet eller med cirkulært korpus, har fast låg og indføringslåge i siden. En metal- eller lertøjsskål med gløder sættes ind i i., og der er hank, så den kan bæres. Låget er for det meste med gennembrydninger, siderne kan også være det. løvrigt består dekorationen af drevne, punslede og ciselerede ornamenter. Kiker med trækasser forekommer også, og man har dem af lertøj hvælvede som en kube. Det var almindeligt, at kvinderne i den kolde årstid, når de gik i kirke, havde en i. med som de stillede mellem fødderne under de lange skørter for ikke at fryse.
Lukket transportabel beholder til gløder, ofte ottekantet. Som oftest af metal, kobber, messing og jern, men kan også være af træ med en jernindsats. Anvendtes som fodvarmer i 1600-tallet og op til slutningen af 1800-tallet. Ildkike var gennembrudt med smukke mønstre. Er også lavet i lertøj.