Indledning

Kunsten at gennemføre en god billedreparation (restaurering) forudsætter en faglig kunnen, der som regel er baseret på mange års intensive studier, et dybtgående kendskab til de kemikalier, der indgår i den professionelle restaurering og, måske fremfor alt, erfaring.
Alligevel sker det ofte, at eksperter finder det nødvendigt at rådføre sig med hinanden, når det gælder restaurering af »gamle mestre«, for der er altid mere at lære, og andre reparatørers (restauratørers) specielle viden og tekniske kunnen inden for visse områder kan være større end ens egen.
Sigtet med denne site er således udelukkende at give amatørreparatøren så rimligt sikre retningslinier, at han eller hun vil være mere bevidst om, hvad der kan eller ikke kan gøres - vel vidende, at det er erfaringen, der tæller, og at et billede kan tilføjes uoprettelig skade på grund af
a) manglende viden, erfaring og omhu og
b) på grund af brug af de forkerte materialer eller misbrug af de rette materialer, hvilket som regel atter skyldes mangel på erfaring.
Den første vigtige ting, ukyndige reparatøren må gøre, er at sikre sig, at det billede, de ønsker at arbejde på, ikke repræsenterer nogen større værdi, eller er helt værdiløst. Hvis du ikke er helt sikker i din sag på dette punkt, kan du som regel få billedet vurderet i et anerkendt auktionshus.
Hvis du ved, eller opdager, at dit maleri udgør en vis værdi, om end den er nok så ubetydelig, må du overveje, om du er indstillet på at risikere at beskadige billedet ved at arbejde med det selv. Hvis det er et ret værdifuldt værk eller har affektionsværdi for dig, vil jeg råde dig til at overlade det til en professionel restaurator, som kan give det den rette behandling.
Det kan være en lærerig oplevelse at vise en ekspert maleriet for at få en økonomisk vurdering af det. Jeg er ofte blevet præsenteret for billeder, hvis stolte ejer har ledsaget præsentationen med noget i retning af, at »Bedste sagde, at det skulle jeg have og passe godt på, når hun var væk, for det var (eller ville blive) en masse penge værd«. I de fleste tilfælde har jeg så taktfuldt som muligt måttet fortælle, at bedste selv havde været forkert underrettet eller blot havde været for håbefuld.
På den anden side har jeg også været ude for, at det modsatte er sket. I forbindelse med olie billeder, der helt tilfældigt er blevet indleveret for »at blive renset lidt«, har jeg kunnet fortælle ejeren, at billedet, som ofte er blevet »fundet« på deres eget eller slægtninges loft, repræsenterer en værdi af hundreder, ja endog tusinder af kroner.