Inka kunst

Pre-Inka kulturer: Mange kulturer er i Peru gået forud for Inkaernes ankomst til Cuzco. Den første er Chavin-kulturen (1200-400 f. Kr.), hvis center var byen Chavin de Huantar (pottemagerarbejder, murværker, vævede stoffer). En anden er Paracas-kulturen syd for Lima (bygninger i grotterne, tekstiler, flerfarvede broderier).
Mochicaerne (V.-X. årh. e. Kr.) levede i organiserede bysamfund, og vævekunsten udnyttedes industrielt. Der kendes i dag spor af templer, f.eks. i Huaca del Sol.
En anden kultur, Ica-Nazcas, syd for Paracas, blev tilintetgjort af Inkaerne i det XV. årh. Fra XI. til XIII. årh. beherskede Tiahuanacoerne, som stammede fra Titicaca søen, disse områder. Deres perfekte murarbejder og store bygninger forudsætter eksistensen af et velorganiseret samfund.
Chimouerne var meget dygtige arkitekter; Chan-Chan, hovedstaden i deres rige (1000-1466 e. Kr.), har på et 12 km stort område kæmpemæssige trinpyramider, huse bygget i rækker og haver med kunstig vanding. De havde desuden en industriel produktion af tekstiler og lervarer.
Inka kunst: Efter flere års voldsom krigsførelse bosatte inkaerne sig i det område, der nu hedder Peru (ca. 1250 til spaniernes ankomst i 1532). Den omstændighed,at inkaerne optog mange elementer fra de folk, de undertrykte, gør det vanskeligt i dag at udskille deres oprindelige bidrag til Inka-kulturen.

Arkitektur: På trods af. at de levede i et bjergfuldt område og var uden kendskab til hjulet, formåede de at skabe bysamfund og prægtige, udsmykkede bygninger, som aldrig mistede deres funktionelle karakter (ruiner i Machu Pichu, Cuzco, Cacha, Pisac, Ollantaytambo, Vilcas, Huaman, Cayamarca, Quito). Som eksempel på et enkelt bygningsværk kan nævnes Sacsa Huaman, det største fort i Cuzco. Det blev påbegyndt i 1438, og bygningen beskæftigede til stadighed 30.000 indianere i 70 år.

Guldsmedearbejde: Inka-guldsmedene arbejdede for staten og var bosat i Cuzco. De kendte til støbning, hamring, lodning og nitning. Men spanierne plyndrede landet fuldstændigt og alle deres strålende arbejder blev smeltet om i Spanien. De få stykker, der er bevaret, er alle af stor skønhed og yderst raffinerede. De findes spredt på forskellige amerikanske og europæiske museer.

Væveri: Inkaerne brugte alpacauld, vigogne(lama)uld og senere bomuld, importeret fra Centralamerika. Deres vævninger i lamauld var så fine, at spanierne troede det var tungt silketøj. Mønstrene vidner om stor fantasi og total udtryksfrihed, og farverne er smukke og rigt varierede (man har talt op til 109 forskellige nuancer).

Keramik: Lertøjet blev lavet uden hjælp af pottemagerhjulet. Men det hævder sig smukt p.g.a. de fuldendte former, den store variation og en næsten metallisk hårdhed.