Ægina: Drakme ca. 380 f.Kr. Bagside med incusum.
Mønter, hvor forsidens billede ses fordybet på bagsiden. Til
at præge sådanne mønter havde man et normalt forsidestempel i negativ samt et
bagsidestempel i positiv, dog en anelse mindre, så der var plads til
materialet. Denne prægemetode var meget anvendt i de græske byer i Syditalien i
den arkaiske periode ca. 550-475 f.Kr. I den første tid var forside- og
bagsidestempel stort set ens, bortset fra at den ene var i negativ og den anden
positiv. Senere brugte man et andet og forskelligt motiv til bagsiden, men
stadig som et positivt stempel.
Disse inkuse prægninger finder vi bl.a. fra områderne
Kaulonia, Kroton, Metapont, Poseidonia, Rhegion, Syrabis, Tarent mfl. Ideen med
et positivt bagsidestempel er, at man på en forholdsvis tynd blanket kan få et
højt og flot relief på forsiden. Et forbillede for denne metode har måske været
quadratum incusum.
Brakteater og hulpenninge er på en vis måde også inkuse.
Moderne mønter kan ved fejlprægning blive til inkuse mønter, hvis en
færdigpræget mønt bliver siddende i maskinen og ikke skydes ud. Når den næste
blanket skydes ind, vil den mønt, der sidder fast, virke som et positivt
stempel, således at mønten kommer ud med et normalt positivt præg på den ene
side og et fordybet præg på den anden side. Om sådanne fejlmønter benytter man
dog bedre betegnelsen »brakteatpræg«.
..