Isfahan

tæpper knyttet i byen af samme navn. Det er udelukkende værkstedsarbejder og gerne af høj kvalitet såvel håndværksmæssigt som kunstnerisk. Isfahan var den gamle persiske hovedstad, og fra 15- og 1600-tallet er der bevaret en del fornemme tæpper herfra. Således skal i hvert fald en del af de såkaldte »polonaise« tæpper stamme fra I. Polonaise-tæpperne har smukke blomstermønstre, og nogle af dem er iknyttet såvel sølv- som guldtråde. Der forekommer tillige mønsterdetaljer knyttede med silke, og nogle gamle i. er helt med silkeluv. Også tæpper med dyr og træer kendes fra I. I tiden mellem 1722 og ca. 1900 knyttedes der næppe tæpper i I., men herefter kom en ny produktion i gang. Først var de fremstillede tæpper af mådelig kvalitet, men efterhånden nåede man op på en udpræget luksus-standard. Blandt de første tæppers skavanker kan nævnes, at luven er klippet for kort, så det er gået ud over holdbarheden.
De gamle i. mangler gerne medaillon, de nyere er oftest med medaillon. Sky båndsmotivet optræder, og dertil kommer ranker, blomster, lancetblade, shah abbas og evt. fugle. Yndede er havetæpper med træer, blomster, dyr og fugle.
Knytningen er oftest med senne (persisk) knude, men ghiordes (tyrkisk) knude forekommer af og til. Der er to skudtråde mellem hver knuderække, og knytningstætheden ligger mellem 3.000 og 8.000 knuder pr. dm², undertiden endog derover. Kædetrådene kan være bomuld eller silke, skudtrådene er bomuld. Farverne er mange - 12 eller der over, de er altid vel afstemte, og mønstrene tegner sig skarpt. Undertiden går bortningen ind i feltet i tunger, og hovedborten og de to biborter, som gerne ses, kan igen være tunget ind i hverandre. Smalle kantstriber forekommer ligeledes, og undertiden har man næsten udeladt borten, så den kun ligger som en ganske smal bræmme om feltet.