med krakeleret overflade som ligner
sprukken is, fra Venezia i 15-1700-tallet. Efter opblæsningen af glasset, skrænges det, hvilket vil sige, at det dyppes i vand eller rulles i våde høvlspåner. På den måde bliver det gennemsprængt af talløse småbitte sprækker. Når glasset så straks efter ophedes, smelter revnerne sammen, og glasset kan eventuelt pustes lidt større. Man opnår så en overflade mindende om tøende is. Venetianerne opfandt metoden i 1500-tallet og i. fremstilledes i Europa gennem 1700-tallet, hvorefter interessen for denne udsmykningsform forsvandt. Den er dog dukket op på ny i vor egen tid.