Illustration: blænding (Alhambra)
(af islam), opstod
630-750 som en sammensmeltning af arabisk, persisk, hellenistisk, oldkristen og
bysantinsk; afgørende præget af Moselovens forbud mod gengivelse af levende
væsner overtaget af Muhammed.
Moske med den befæstede lejr som udgangspunkt, med firkantet
bedesal med mihrab vendt mod Mekka; minbar; i gården sebil og en eller flere
minareter; fra Persien liwan-mosketypen med skole: medrese med overhvælvede
haller mod gården og kuppel over den firkantede bedesal; kuppeldækkede
gravmoskeer; abstrakt arkitekturornamentik i stuk, fajance og lusterkeramik,
drevet metalarbejde, knyttede nomadetæpper: omgåelse af forbudet mod billeder
af levende væsner i miniaturemaleri og tæpper særlig i Persien og Indien. Og
for Europas arkitektur har i gotiken den fra islam overtagne
segmentbuekonstruktion haft grundlæggende betydning. I Forasien, Ægypten,
Nordafrika og Spanien; fra 1000 i Indien, fra 12-1500 i Sydøsteuropa.
Illustration: grundplan og snit af moske (Kairo).