Siden landet ved Kalmarunionen 1397 blev en del af Danmark,
benyttedes danske mønter. I 1918 blev Island en uafhængig stat i personalunion
med Danmark. I 1922 fik man egne mønter, der 1922-1939 blev præget på Den kgl.
Mønt i København. Møntenheden var krona (krone) = 100 aurar (ører); entalsform:
eyrir.
Under 2. verdenskrig blev nominalerne 1 eyrir - 25 aurar
præget af Royal Mint i London, medens 1 og 2 kronen blev præget af LGJ. Metals
Ltd. i Birmingham. 1942 blev 10 og 25 aurar præget i zink p.g.a. metalmangel.
1944, under 2. verdenskrig, løsrev Island sig fra unionen og dannede en
selvstændig republik. 1946 udsendte republikken sine egne mønter efter
decimalsystemet med aurar og kronur.
Det danske kongemonogram blev erstattet af det islandske
våbenskjold. En stigende inflation har ført til større møntværdier samt en
møntreform den 1/1 1981, hvor een ny krone var lig 100 gamle. Med reformen kom
en række nye og smukke mønter med motiver fra havets verden. Af jubilæumsmønter
er præget en 500 kr. i guld 1961 i anledning af 150 året for Jon Sigurdssons
fødsel, en 50 kr. nikkelmønt 1968 i anledning af 50-året for Islands
selvstændighed, medens 1100-års jubilæet for bosætningen blev fejret 1974 med 2
sølvmønter på 500 og 1000 kr. samt en 10.000 kr. i guld.
Den sidste jubilæumsmønt udkom 1986 som følge af 100-året for
den første islandske seddeludgivelse. I 1930 udkom en privat serie i anledning
af Altingets 1000-års jubilæum. Den bærer værdiangivelser indslået i randen,
men er trods dette ikke mønter, men medaljer. Blandt samlere er der også stor
interesse for de såkaldte forbagningstegn.
Lit: NNÅ 1960 s.98-120.
..