Logo

Jørgensen, Carl Thorvald

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(1819-1902). Dansk generalmajor og numismatiker, der havde deltaget i de to slesviske krige og opnået sin militære grad i forbindelse med sin pensionering i 1884. Herefter helligede han sig helhjertet sin gamle interesse: møntsamleriet og Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn, for hvilken han var formand det første år. Dernæst planlagde han arbejdet med en ny møntbeskrivelse, idet »Beskrivelsen af 1791« langt fra var dækkende og ofte måtte suppleres med referencer til senere møntauktionskataloger. 1888 udkom hans bog over de Danske mønter 1448-1888.

 

Som foreningens stifter og for sit møntværk udgav foreningen en medalje i 1889, der på forsiden viste hans portræt, medens bagsiden afbildede hans eget eksemplar af Rigsrådets skilling 1448. 1890 overdrog han restoplaget (130 eksemplarer) af sin møntbeskrivelse til foreningen, og i 1896 udmeldte han sig efter stridigheder vedrørende foreningens Tietgen-medalje (Se Bergsøe). Hans daglige arbejde bestod herefter af arkivstudier. Disse overdrog han til Møntsamlingen 1901 i form af 15 hæfter.

 

Hans samling på 2756 mønter solgtes 1901 til Goldschmidt (senere Guildal), som udtog det, han manglede og solgte resten videre. Hans pengetegn fordeltes blandt fire samlinger. Ikke alle mønter blev dog solgt. En del gik til hans arvinger, og disse mønter solgtes på auktion i 1970'erne i Numismatisk Forening for Ribe Stift. Disse arvinger var desuden i besiddelse af original-manuskriptet til Møntbeskrivelsen fra 1888.

 

Lit: J.S.Jensen: Møntsamlere og Forskere. Dansk Numismatisk Forening 1885-1985 (Kbh.1985) passim.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.534 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her