En forbedret maskine (en art kopifræser) til gravering af
moder-patricer (positivt stempel) opfundet kort efter 1900 af den franske
medaljør Victor Janvier. Maskinen brugtes til reducering, så der kunne graveres
små patricer ud fra en stor model, idet man brugte pantografprincippet. Metoden
var dog ikke ny.
Allerede 1717 blev en maskine udviklet af den russiske
medaljegravør og mekaniker Andrej K. Nartov ved møntværkstedet i Moskva. Denne
maskine blev i 1754 foræret til Academie des Sciences i Paris, og dens
principper blev videreført i franskmanden Ambroise Wohlgemuth's maskine fra 1820
til »gravering og reduktion af medaljer og kameer«. De tidlige maskiner blev
drevet ved en pedal, som man kender det fra gamle symaskiner. Graveringen skete
ved hjælp af et graverstål, og modellen måtte helst ikke være mere end 2-3
gange større end det endelige stempel.
Omkring 1880 blev skærestålet erstattet af en lille fræser,
og maskinen blev samtidig elektrificeret. Fræseren roterede med en hastighed på
3500 omdrejninger i minuttet, og af tastningen skete cirkulært, idet man
begyndte i midten og arbejdede sig ud. Et gennemløb tog normalt et døgn og
skulle særlig fine detaljer indarbejdes, var man nødt til at tage et gennemløb
mere. Janviers maskine kan kun udføre reduktioner med ophøjet eller nedsænket
skrift - men ikke forstørrelser eller reproduktioner i 1:1. Janviers maskiner
bruges stadig ved mange møntværksteder rundt om i verden.
Lit: A. Steeds:
A History of Machine tools 1700-1900; Ulla Ehrensvärd: Medaljegravøren Erik
Lindberg 1873-1966 s.55-76; D.R. Cooper: The Art and Craft of Coinmaking,
London 1988, s.164-170.
..