Jernovn fra Laurvigen jernværk i Norge, 1608 (Privateje).
I slutningen af 1300-tallet kendte man til at støbe jern i rhin-egnene, og i 1400-tallet skal man have haft de første støbte j. Der er dog ikke bevaret så tidlige eksemplarer, først fra renæssancen har man dem, og de er alle tyske. Ovnpladerne er med støbte motiver, f.eks. heraldiske, bibelske og mytologiske. De støbtes på grundlag af udskårne træforme hvormed der lavedes aftryk i støbemassen, som det flydende jern blev hældt i. Disse ovne har ikke stået sortsværtede, som det siden blev almindeligt, de var malede med stærke farver.
Også i Norge har man haft en stor produktion af j. De ældste bevarede norske plader fra ovne er antagelig fra Fossum fra 1630'rne. De viser bl.a. Evas skabelse, og relieffet er ejendommeligt stift og stærkt stiliseret. Senere bliver relief portrætter med de danske konger alene eller sammen med deres dronninger almindelige, dertil kommer rigsvåbenet, den norske løve samt siden rocailleværk. Man opgiver ikke helt de mytologiske motiver, og Norges statholder, U. F. Gyldenløve lader lave en plade med Ganymedes, der bortføres af ørnen. - En satire over Griffenfelds fald.
Det er kasseformede ovne, man arbejder med, f.eks. vindovne med aftræk og indfyringssted og bilæggere, hvor der hverken er låge eller aftræk, det er blot en lukket kasse, der har forbindelse ud til ildstedet i køkkenet ved siden af stuen. I 1700-tallet har man undertiden en hel række kasser omkring aftræksrørene, der kommer nu også efterhånden overbygning på ovnkassen, så røgen dels bedre kan trække op i skorstenen, og så der samtidig bliver rum, hvor man kan stille kedler etc. ind til opvarmning.
I klassicistisk tid, kan der anbringes en vase på overbygningen af en j., den kaldes da en vaseovn, eller den kan have piedestalform og kaldes piedestalovn. Hertil kommer pyramideovne med en meget stejl pyramidestub på ovnkassen.