Jersie-stol med sæde af halmsimer 1817 (ABR)
Fra Jersie ved Køge. Armstol hvor forbenene skråner indad forneden i forhold til armlænene. Udskårne og med sætningen »Sid på mig og hviil dig« samt årstal. Udført af hjulmand Lars Pedersen »Hugger«.
I første halvdel af 1800-tallet skar hjulmand Lars Pedersen »Hugger« fra Jersie ved Køge en række armstole. Hovedparten af j.-s har simesæde, (se halmsime) men der kendes dog også eksemplarer med pladesæde. De har indad skrånende forstaffe og forben. Pladeryggen kan forneden have en gennembrydning med en række drejede tremmer, og på ryggen står i øvrigt følgende ord indskåret: »SID PÅ MIG OG HVIIL DIG«. Hertil kommer sædvanligvis initialer for ejeren eller ejerne og et årstal.