Tallerken af det Soelberg'ske stel. Jesuitterporcelæn i sort og guld (LFS).
Kinesisk 1700-tals porcelæn med kristelige billeder, lavet på bestilling af europæiske jesuittermissionærer i Kina.
Der kendes enkelte eksemplarer fra Ming-tidens senere år (Ming 1368-1643). Hovedparten er dog senere og de fleste fra kejser Ch'ien Lungs regeringsperiode (1736-95). Oftest drejer det sig om tallerkner, hvor de europæiske kobberstik, der har tjent som forbilleder, gerne er meget omhyggeligt eftergjort i sepiafarve, der suppleres med guld.
Udover porcelæn med religiøse motiver har man stykker i tilsvarende teknik med mytologiske billeder, folkelivsbilleder, erotiske scenerier og heraldik. - De kaldes som regel også j., selvom de naturligvis ikke har det fjerneste med jesuitternes religiøse porcelæn at gøre.
Porcelæn udført på bestilling i Kina af jesuittermunkene, som gaver til deres klostre og kirker. Dekorationen er kopieret efter datidens billedbibler og udført i tusch, som om det var et kobberstik. Stammer fra 1700-tallet.
(Kulturen i Lund).