Kældre og fundamenter

Huset udøver et meget stort tryk på det grundlag det hviler på, og er derfor via et betonfundament ført til bæredygtig grund og til frostfri dybde. Det kan gøres under murene i hele deres længde eller i punkter, der forbindes med bjælker hvorpå murene rejses. Gulvene kan enten lægges direkte på jorden eller fri af denne, båret af bjælker der ligger på fundamentet.
Sammen med fundamentet udføres kældertrapper, lyskasser og andre betonkonstruktioner, der skal hænge sammen med fundamentet. Disse skal naturligvis også føres til frostfri dybde og bærende bund. Er det ikke gjort, vil der opstå revner mellem dem og selve fundamentet. Revnerne kan repareres, men hvis årsagen ikke afhjælpes, vil problemerne blive tilbagevendende.

Sætninger
Sætninger skyldes bløde, eftergivende jordlag som muld, opfyldningsjord, tørve- og dyndlag, eller at opfyldningsgruset har været frosset til klumper ved udlægningen. Sætningerne kan også komme hvis ellers korrekt opfyld er udlagt oven på sætningsgivende lag, som kan ligge dybt og upåagtet.
Inden udstøbning af fundamentsrender kan bunden være blevet opblødt af regn eller løst materiale som er faldet ned i renden, hvilket kan give anledning til mindre og kortvarige sætninger, der hurtigt stabiliserer sig selv igen. Ved pælefundering kan der opstå sætninger hvis funderingen ikke er stabil nok eller hvis fundamentet ikke står præcist på pælene.
Sætninger viser sig som revnedannelser i fundamentet eller vægge. Dørene begynder at binde og der er revnedannelser ved overgange mellem vægge og loft. Ved gulvmod-j ord-konstruktioner, kan fundamentet være stabilt medens opfyldet indenfor er sætningsgivende. Gulvet synker og lette vægge begynder at gabe foroven og forneden.

Afhjælpning
Sætningerne kan være små eller store, og små kan blive store. Det er kostbare reparationer der skal til, i værste fald en nedrivning af huset. En bedømmelse af årsagerne skal derfor overlades til en fagmand der ud fra en detaljeret gennemgang af skades billedet kan angive mulige årsager samt forslag til udbedring.

Fugt
Grundvandet trykker på fundamentet, kældervægge og gulv, og langsomt trænger vand ind hvis der ikke er isoleret mod fugt. Fugten kan også hidrøre fra utætte kloakker og vandrør, men denne form for skade ytrer sig ofte mere lokalt. Den opvarmede kælder vil i stor grad modvirke denne fugtindtrængen idet varmen vil presse fugten udad.
Tidligere benyttede s en fugtspærre på ydersiden i form af asfaltering inden tilkastningen. Denne fugtspærre hindrer, ligesom tæt facademaling, fugtudstrømning fra opvarmede rum og kan bevirke frostsprængninger på fundamentets øverste del, den der ligger frit. En indvendig fugtspærre forhindrer denne indpresning, men fugt udefra standses ligeledes med indvendige afskalninger til følge.
Krybekælderen er uopvarmet, men alligevel ikke fri for fugt, specielt i vinterperioden. Denne fugt må fjernes gennem ventilation til det fri. Ventilationshullerne skal dækkes af riste, så dyr ikke kan komme ind. Ventilationen er vigtig og må ikke lukkes eller nedsættes - heller ikke om vinteren for at nedsætte fodkulde. Krybekælderen danner ideelle vækstbetingelser for svamp, normalt helt uden kontrolmulighed. Ventilationsristene er ofte anbragt midt i væggen i stedet for i hjørnerne, hvilket giver store områder der aldrig ventileres. Er det tilfældet, bør der etableres nye ventilationshuller. Fodkulden må fjernes ved isolering af gulvet.

Fugtisolering
En måde at fjerne fugt fra husets fundamenter er at fugtisolere udefra og samtidig anlægge et omfangsdræn. Isoleringen bør udføres så betonvæggen udluftes. Det kan gøres ved at placere asbestcementbølgeplader op ad muren og udfylde mellemrum mellem mur og plade med grus. Der findes også andre produkter som betondrænplader eller plastgrundmursplader. Fugtisoleringen bør, når udgravningsarbejdet alligevel er udført, kombineres med en isolering.