Kabinetmager

se cabinet maker. kabinetmagertræ: i anden halvdel af 1600
tallet, hele 1700-tallet samt første halvdel af forrige århundrede kappedes de førende møbelsnedkere i at overgå hinanden med smagfuldt udformede møbler i ædle træsorter, og da flere af disse sorter var så sjældne eller fra naturens hånd således dimensionerede, at det var utænkeligt at anvende dem som fuldt møbeltræ, brugte man dem i stedet som finer. På den måde kom der ret meget ud af selv forholdsvis beskedne stykker træ, så de kunne pryde mange møbler.
Oprindelig var det enevoldshofferne, der var de toneangivende. Her krævede man simpelt hen det uovertrufne, og der blev ligefrem udrustet videnskabelige ekspeditioner med det hovedformål at trænge ind påjomfruelige områder, f.eks. i tropiske urskove, og derfra hente bemærkelsesværdige træsorter hjem.
Betragter man listen over kabinetrnagernes træsorter, bemærker man, at afrikanske ikke forekommer tilnærmelsesvis så ofte som central- og sydamerikanske, vestindiske og ostindiske, hvilket sikkert hænger sammen med, at de største opdagelsesrejser dengang gik uden om Afrika, og interessen i at udforske det nye land på den anden side Atlanten var utvivlsomt størst.
I en stadig strøm sejledes eksotiske træsorter over havet til Europa, hvor nogle af dem bestod prøven og blev møbeltræ, medens andre, der måtte forkastes i denne forbindelse, viste sig fremragende til andre formål, og enkelte helt blev opgivet.
Det er helt utroligt, hvor mange forskellige træsorter man opererede med f.eks. i 1700-tallets Europa; man træffer dem på
I kommoder, skabe, borde o.m.a. og ofte ved man i dag kun lidt om, hvilke træarter der egentlig sidder på det møbel, som man præsenteres for. Gennem sammenligning mellem det stykke, man står overfor og træprøver, skulle det imidlertid ofte være muligt for den interesserede at få identificeret i hvert fald en del af de anvendte sorter. På Teknologisk Institut har man en fortræffelig samling prøvestykker af forskellige træarter.