Kaffemaskine. Rusland 19. årh. (ABR)
Man eksperimenterede i anden halvdel af 1700-tallet med k., men virkelig brugbare typer kom først frem i forrige århundrede. De fleste gamle k. består af en fod med et metal stativ, hvori to kolber er fastgjort. Under den ene kolbe er anbragt en spritlampe. De to kolber er forbundet med et metalrør, som går ind foroven og når ned til bunden af dem begge. Når den ene kolbe, som kan lukkes helt tæt, og som har en hane forneden, varmes op, presser damptrykket vandet gennem røret over i den anden beholder, hvori der ligger malet kaffe. Når den tillukkede kolbe derefter afkøles, kommer der undertryk i den, og vandet suges tilbage. Ved hjælp af et filter standses kaffegrumset. Man kan så aftappe den færdige kaffe fra hanen i kolbens bund. Gamle k. er ofte meget smukt udførte. Man har dem f.eks. med kolber i Sèvres porcelæn med malede og forgyldte udsmykninger.
Gammel kaffekolbe i glas med holder i kobber.
Kaffekolbe fra 1960 - og stadig aktuel