Opsatsovn. Stockelsdorff (?) (Gisselfeld)
De ældste ovne til husopvarmning stammer fra den tidlige middelalder. De har formentlig været en art bilæggere med tilslutning til et åbent ildsted. Af opbygning har de næppe været andet end en hvælving af ler og marksten. Det næste stadium i udviklingen synes at have været, at man beklædte en sådan ovn med tagsten.
I den sene middelalder kom de egentlige kakler frem herhjemme. Man havde kendt dem noget længere tid i Tyskland. De havde på bagsiden en fals eller kam, så de kunne presses fast i ovnleret under ovnens opklining. Nogle af kaklerne var flade, men til hjørnerne havde man ofte buede kakler og til gesimsen profilerede eksemplarer. be har således intet tilfælles med vægfliser, som ofte misvisende benævnes kakler.
Materialet var lertøj, og der kendes såvel glaserede som uglaserede kakler. På meget gamle kakler er dekorationen gerne i lavt relief, på senere eksemplarer bliver reliefferne højere. Eksemplarer med farvede glasurer er begittede, for at farverne har kunnet komme til deres ret. Motiverne på renæssancens og den tidlige barok s kakler er f.eks. helgener, konger og andre stormænd, bibelske eller mytologiske motiver og heraldik. Bl.a. på Skokloster slot i Upland i Sverige står der nogle k. fra anden halvdel af 1600-tallet.
Kakkelovn med reliefdekorationer i guld. Rokoko
En anden type k., som synes at være nået til Danmark i renæssancen, var potteovnen: her var kaklerne fortil firkantede, men lommede bagtil ud i en potteform. Det skulle give en særlig god varmeudstråling, og tilmed var potterne velegnede f.eks. til at varme mad i. Endnu op i forrige århundrede var sådanne potteovne i brug herhjemme, men kun nogle få hele potter er bevaret. Man har dog senere, bl.a. på Frilandsmuseet i Lyngby rekonstrueret potteovne.
K. fortrængtes lidt efter lidt af de mere effektive og solide jernovne, men helt forsvandt de aldrig, og især i højerestandens opholdsrum anvendtes de, fordi de var både pænere og lettere at renholde. I barokken begyndte man at lave kakler af fajance. Man satte dem uden om en ovn af jern. Lågerne kunne være af støbejern eller af messing. Hertil kom kombinationsovne også kaldet opsatsovne, hvor man på en støbejernskasse anbragte en høj overdel af fajance. Den er ofte elegant svunget, kan evt. have et åbent parti i midten, hvor en kande kan stilles til varme. På de fleste opsatser er der både en plastisk og en malet dekoration. Måske er bemalingerne polykrome, måske er de holdt i blåt eller mangan.
Klassicistisk kakkelovn
Nogle opsatsovne står på ben af messing eller støbejern, andre har fajanceben. De klassicistiske k. er høje, ret slanke og firkantede eller søjleformede. Dekorationerne er naturligvis i overensstemmelse med de klassicistiske idealer. Ovne af denne type forbliver i brug langt ned i forrige århundrede, og foruden fajancen kom der nu enkelte porcelænsovne til.
Inden for gammelt dansk område fremstilledes der kakler eller opsatser til ovne på Blåtårn-fabrikken, i Slesvig, Stockelsdorf, Altona og på flere af fajancefabrikkerne. Derudover havde man en særlig ovnfabrik i Classens Have på Østerbro, den oprettedes i 1755, og i 1764 indrettede J. F. Classen en kakkelovnsfabrik i Frederiksværk. Man kender dog nu intet til disse fabrikkers produktion, og det har muligvis kun drejet sig om bedre pottemagerarbejde.
I Rigensgade drev Johs. Autenreich fra 1791-96 en kakkelovnsfabrik, hvorfra man ejheller i dag kender produkter, det gør man derimod fra den såkaldte Vesterbro Ovnfabrik. Den startedes i 1787 af ovnfabrikant J. A. Lehmann, solgtes i 1797 til J. E. Dybvad. Under det engelske bombardement af København og den påfølgende indkvartering blev fabrikken ødelagt og måtte i 1812 flyttes til Hestkøbgaard ved Birkerød. I 1825 lukkede den. Der er fra Vesterbro-fabrikken bevaret nogle smukke klassicistiske ovne med polykrom bemaling.
Omkring 1780 påbegyndtes der en fremstilling af kakkelovne i Christiansfeld. Fabrikanten var en indvandret schweizer, Abraham Goll. Denne virksomhed skal have været aktiv til op mod slutningen af forrige århundrede. Blandt de almindeligste ovntyper herfra var en med gule og grøn- eller violetmarmorede kakler. Der var dog ikke tale om fajance, men om finere pottemagerarbejde.
Se fx opsatsovn fra Stockelsdorf (?) på Gisselfeld.
Bygget af kakler fra 1400-tallet i Tyskland og Schweiz. Senere dukker jernovnene op, men man bibeholder navnet. Der importeredes mange jernovne fra Tyskland, indtil Norge får monopol på at sælge ovne til det danske marked. Ca. 1770 begynder en schweizer Abraham Goll at fremstille kakkelovne af kakler i Christiansfeldt. Ofte gule med grøn ell. manganviolet marmorering. Ophører i begyndelsen af 1900-tallet. Fra St. Kongensgadefabrikken (s.d.) kendes fajanceovne (overdele). I 1787 startes Vesterbro ovnfabrik, der arbejder i den nyklassicistiske stil. ødelægges ved Københavns bombardement i 1807. Fra 1811 påbegyndes en produktion af jernovne herhjemme, hvorefter der hurtigt opstår en række kakkelovnsfabrikker, der både fremstiller bilæggerovne og vindovne. Kakkelovnsplader er motivmæssigt en god kilde til forståelse af de forskellige stilarter.