Oldægyptisk begravelseskar beregnet til at rumme afdødes indvolde. Til hver begravelse hører fire k.: en med menneskehoved (Osiris), en med abehoved (Thot), en med falkehoved (Rorus) og en med sjakalhoved (Anubis). Disse kar er mumieformede og ofte med hieroglyffer. Da man i napoleonstiden for alvor fik interesse for Ægypten, blev der undertiden i Europa fremstillet k. lignende krukker af keramik, hvorimod de ægyptiske altid havde været af alabast eller kalksten.
1. ægyptisk vase indeholdende de dele af kroppen, der ikke blev mumificerede. Det ældste eksemplar stammer fra det 2. årtusind f.Kr. Låget på vasen var et hovede formet efter afdødes træk.
2. etruskisk gravurne fra det VII. og VI. årh. f.Kr. med samme formål.
3. kostbar vase, som regel i alabaster, anvendt i dyrkelsen af Osiris.