kanon ['ka.nån] (græsk rettesnor) en beskrivelse der tjener
som rettesnor eller forbillede:
A. tabel for forholdene mellem de forskellige legemsdeles
størrelse, ældste system udformet af Polykleitos (omkring ÷460 til ÷405) med
håndfladen som modul,
B. de af oldkirken anerkendte bibelske skrifter, helligskrifter
eller forskrifter
C. den katolske kirkes fortegnelse over helgener,
D. meget stor skriftgrad.
E. [ka'non] større skydevåben, svært artilleri
F. sangform hvor flere gruppe sangere synger forskellige
vers samtidigt, flerstemmig musik og sang
G. når der laves en "liste" over udvalgte emner fx
Danmarks Nationalret (Stegt flæsk med persillesauce), det der regnes for
"officielt" og "fakta" i et fiktivt univers
Kanon kan hentyde til flere artikler:
Demokratikanonen – en dansk kanon fra 2008.
Kulturkanonen – en bestemt dansk kulturkanon fra 2006.
Historiekanon – en kanon for historieundervisning i folkeskolen
fra 2006.
Danmarks eliteidrætskanon – en dansk kanon over sportsfolk.
Det er bare kanon!
"Kanon"
bliver brugt som forstærkende førsteled i sammensætninger med substantiver
(navneord, fx kanonsucces) eller adjektiver (tillægsord, fx kanongod) eller som
selvstændigt ord (fx Det er bare kanon) og betyder noget i retning af "fantastisk".
Det er slang og forekommer i mere uformelle tekster, herunder visse
avisartikler. Men det at kanon er slang, betyder ikke, at det ikke er dansk.
Kanon i den forstærkende betydning bliver brugt hyppigere nu
end førhen, og ordet kan i dag sættes sammen med mange forskellige substantiver
og adjektiver. Her er nogle eksempler ordsamling på sammensætninger med kanon:
kanonvalg, kanonår, kanonsalg, kanonoverskud, kanonkøb, kanonfangst, kanongod,
kanonfattig.
Det er et moderne slangudtryk, men det kan gå af mode med tiden,
som det er set så mange gange før med slang (fx var codyl moderne i midten af
70'erne med en tilsvarende forstærkende betydning, men det bruges vistnok slet
ikke i dag).
Kanon som forstærkende førsteled i en sammensætning blev i
øvrigt brugt for over 100 år siden i kanonfuld (jf. Ordbog over det Danske
Sprog, bd. 9, 1927). Kanon kunne også så tidligt som i 1842 stå alene som en
forkortelse af kanonfuld. Udtrykket stammer fra det tyske kanonenvoll og betød
oprindelig 'fuldt ladet som en kanon'. Men på dette tidspunkt blev kanon med
den forstærkende betydning altså endnu ikke brugt produktivt foran andre ord
end fuld.
Først i 1950'erne begynder ordet kanonsælger at blive brugt,
og ovenstående sammensætninger med kanon fra nævnets ordsamling er alle fra de
seneste årtier.
Kanon (græsk rettesnor). Indenfor kunsten er kanon det
ideelle forbillede, der bør være grundlag for alle kunstformer. Billedhuggeren
Polyklet udarbejdede en kanon for menneskeskikkelsens proportioner, hvorefter
kroppens forhold til hovedet burde være som i hans berømte atletfigur
"Doryforos" (Spydbæreren). Hos renaissancens malere og billedhuggere
er forholdet anderledes.