Bronze-kanoner var et yndet statussymbol og omsætningsmiddel
1400-1900 i det nordlige Borneo, især Brunei, Sarawak og Sabah, og også i de
omkringliggende områder. Hvor de oprindelig var støbt, vides ikke i dag, og der
har været mange gætterier om, hvilke forbilleder de havde. Det synes dog at stå
fast, at de allerede fandtes, da europæerne begyndte at invadere Indonesien i
1509. De sidste kanoner er antagelig fremstillet omkring 1900, idet de bærer
den 25.·sultan Hashim Jelans (1885-1906) mærke.
Kanonerne findes i to former: miniaturekanoner af 20-35 cm's
længde (1800-ca.1900), og større kanoner af ca. 90-150 cm's længde, der er
ældre. Begge typer blev værdisat højt og brugtes bl.a. til brudekøb og i
slavehandelen. De små brugtes ved åbning af specielle ceromonier til at uddrive
onde ånder eller til andre spirituelle formål. De store brugtes mest på skibe
til sikring mod pirater, eller af mange pirater selv, samt til signalering.
Indtil Radio Brunei blev sat i gang, brugtes kanonerne til
at markere begyndelsen og slutningen på faste-måneden og til at markere
kongelige begivenheder. De fleste er kunstnerisk udførte med krokodiller og
andre dyr. Indtil 2. verdenskrig eksisterede mængder af disse kanoner, men
mange er smeltet om i 1950'erne. I dag er ca. 90% af alle miniature kanonerne
moderne kopier. Bronzekanonerne spillede en så stor rolle som omsætningsmiddel,
at de blev afbildet på Bruneis 1 dollar mønt, der første gang udkom i 1970.
..