Logo

Kanonpenge (Brunei kanoner)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Bronze-kanoner var et yndet statussymbol og omsætningsmiddel 1400-1900 i det nordlige Borneo, især Brunei, Sarawak og Sabah, og også i de omkringliggende områder. Hvor de oprindelig var støbt, vides ikke i dag, og der har været mange gætterier om, hvilke forbilleder de havde. Det synes dog at stå fast, at de allerede fandtes, da europæerne begyndte at invadere Indonesien i 1509. De sidste kanoner er antagelig fremstillet omkring 1900, idet de bærer den 25.·sultan Hashim Jelans (1885-1906) mærke.

 

Kanonerne findes i to former: miniaturekanoner af 20-35 cm's længde (1800-ca.1900), og større kanoner af ca. 90-150 cm's længde, der er ældre. Begge typer blev værdisat højt og brugtes bl.a. til brudekøb og i slavehandelen. De små brugtes ved åbning af specielle ceromonier til at uddrive onde ånder eller til andre spirituelle formål. De store brugtes mest på skibe til sikring mod pirater, eller af mange pirater selv, samt til signalering.

 

Indtil Radio Brunei blev sat i gang, brugtes kanonerne til at markere begyndelsen og slutningen på faste-måneden og til at markere kongelige begivenheder. De fleste er kunstnerisk udførte med krokodiller og andre dyr. Indtil 2. verdenskrig eksisterede mængder af disse kanoner, men mange er smeltet om i 1950'erne. I dag er ca. 90% af alle miniature kanonerne moderne kopier. Bronzekanonerne spillede en så stor rolle som omsætningsmiddel, at de blev afbildet på Bruneis 1 dollar mønt, der første gang udkom i 1970.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.367 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her