kardi'naldyder (latin cardinalis, fornemst, vigtigst) i
middelalderlandenes teologi fra omkring 400: de 4 antikke dyder: prudentia,
klogskab, justitia, retfærdighed, fortitudo, tapperhed og lemperantia,
mådehold, suppleret med de tre teologiske eller kristelige dyder: fides, tro,
spes, håb og caritas, kærlighed = hoveddyder. Ofte fremstillet som kv.
personifikationer.
Kardinaldyder, de fire vigtigste anlæg i mennesket regnede
man i antikken for at være visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse; hertil
føjede kristendommen tro, håb og kærlighed.
Kardinaldyderne: se dyderne