(1647-1718). Svensk medaljør og stempelskærer, der betegnes
som den svenske medaljekunsts fader. Han begyndte i Avesta som 15-årig og kom
som 19-årig til Mønten i Stockholm, hvor han antagelig fik Breuer som lærer i
medaljegravering og vokspoussering.
Abraham Cronstrom udvirkede, at den unge Karlsteen først kom
på en kort udlandsrejse 1668-1669 og senere på uddannelsesrejse til England
1670-1672/73, hvor han lærte under John Roettier. Fra 1673 arbejdede han i
Stockholm, og foruden møntstempler skar han her også medaljestempler. Forslagene
til medaljerne blev leveret af hofmaleren Ehrenstrahl, medens inskriptionerne
blev forfattede af Nils Keder, Elias Brenner og Erik Lindschöld.
Samtiden syntes så godt om hans medaljehåndværk, at han blev
adlet og samtidig fik løntillæg for at have lærlinge som Faltz og Richter. Hans
medaljeproduktion omfatter mindst 136 medaljer.
Lit: NNÅ 1945 (hele bogen).
..