kartouche [kar'tusj] (fransk, sa. ord som: kardus) ornament,
udviklet i renæssancen bestående af tavle indrammet af udfliget, oprullet og
indstukket fletværk, som kan minde om udklippet papir.
Kartouche. renæssance.
(fransk: navneskjold, engelsk: oprullet stykke papir), senrenæssance og barok ornament med skjoldformet midterparti til våbenskjold, inskriptioner m.v.; især på møbler og sølvtøj.
(italiensk cartocelo = kræmmerhus), rammelignende indfatning, stammer oprindeligt fra de ægyptiske faraoner, hvis navne i hieroglyfindskrifter er indrammet af en oval kartouche.
Et af den nordlige renæssances hoved-ornamenter, den består af rammeværk omkring et felt. Kartouche kan løbe ud i flige, som rulles op og føres ind ad åbninger i rammekonstruktionen. Ofte kombineret med maskeroner, bosser og anden ornamentik. Kartouche optræder også i barokken og rokokoen, og betegnelsen kommer af det franske ord for indfatning eller ramme.
Ornament fra renæssancetiden, består af en tavle indrammet af en fliget og oprullet ramme med indstukne flige. Kan minde om udklippet karton. Anvendt som dekoration på møbler, fajance, sølv og glas. Inde i rammen satte man så våbenskjolde, initialer og sentenser.