Logo

Kaurisnegl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 en række saltvands porcelænssnegle, hvis huse har været brugt til smykker og som har været anvendt som førmonetært betalingsmiddel i store dele af verden

 

eller blot kauri er fællesbetegnelse for en række saltvands porcelænssnegle, hvis huse har været brugt til smykker eller udsmykning, og som har været anvendt som førmonetært betalingsmiddel i store dele af verden.

 

De to vigtigste typer er »Cypraea moneta« fra Maldiverne i Det Indiske Ocean og »Cypraea annulus«, der var særlig hyppig ved Østafrikas kyst og i Det Røde Hav. I øvrigt findes kaurisneglene i det samme havbælte til Galapagos på grænsen mellem Syd- og Mellemamerika.

 

I Kina brugtes kauri tidligt som betalingsmiddel. og indførelsen synes sket mellem det 16. og 11. årh. f.Kr., dvs. for over 3000 år siden. Man forsøgte flere gange at forbyde kauri, ligesom man i tider, hvor tilgangen af kauri var knap, udskar emnet i ben eller fremstillede bronzekauri. På kinesisk hedder kauri »bei«, og dette tegn indgår i tegnene for rigdom (cai), penge (bao) etc. Da Marco Polo besøgte Kina 1271-1291, brugtes kauri i Yunnan.

 

Den endelige brug som mindre betalingsmiddel end cash-mønter ebbede ud i 1800-tallet. 1 cash blev ofte regnet til 16 kauri. I Thailand regnede man med kauri til sidst i 1800-tallet. 800 kauri = 1 fuang. Brugen spredtes efterhånden til Indien og videre, indtil den i middelalderen nåede Middelhavsområdet og derfra førtes til Afrika ad handelsruterne.

 

Senere stod de europæiske handelskompagnier, specielt de engelske og hollandske, for transport og distribution. Især i Vestafrika fandt kaurien stor anvendelse og udbredelse. Kauri brugtes her både som småmønt eller til større betalinger, idet store kurve havde en bestemt værdi, når de var fyldt. Man trak også kaurisneglen på snor; antallet afhang af stedet og størrelsen. F.eks, kunne der være 40 kauri på en snor, og 5 sådanne snore udgjorde et bundt. 10 bundter= 1 hoved og 10 hoveder= 1 sæk. I 1920 havde en sæk en værdi af 5 Maria Theresia dalere. I anden halvdel af 1800-tallet kom den store kauri-inflation, idet 10 bundter nu vurderedes til 4 shillings i 1850, i 1895 kun til 6 pence. Brugen af kauri fortsatte dog i Vestafrika, og mellem 1939 og 1949 var brudeprisen i Nigeria steget fra 36.000 kauri til 720.000 stykker. Så sent som i begyndelsen af 1980'erne kunne man i Senufo-området i den nordlige del af Elfenbenskysten købe jordnødder i småpartier med kaurisnegle.

 

Danmark solgte i midten af 1800-tallet sin koloni Guinea til England. Blandt de ting, der blev hjemført, da man ryddede kolonien, var en stor beholdning af kaurisnegle. De fandt senere anvendelse som prydelse på garderhusar-hestenes seletøj. Kolonien blev siden til den selvstændige stat Ghana, der i 1965 indførte decimalsystemet med 100 pesewas= 1 cedi. Ordet cedi betyder snegl og refererer til kaurisneglen. Det var derfor naturligt at pryde forsiden på 1 cedi mønten, der udkom i 1979, med en kaurisnegl.

 

Lit: Jan Hagendorn and Marion Johnson: The Shell Money and the Slave Trade, African Studies Series 49, Cambridge 1986 (med meget udførlig bibliografi).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.285 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her