Lille holstensk by, der fra 1765 til ca. 1860 husede seks keramiske virksomheder, hvis produkter er højt skattede blandt samlere i Danmark.
Et par hængevaser i form af amoriner med krukker. Kellinghusen 1785-1800 (ABR).
Terrin dekoreret med blå blomster, dr. Grauers fabrik, Kellinghusen ca. 1800 (ABR).
Kelllnghusen er ikke noget fabriksnavn, men navnet på en lille holstensk by, der har huset seks forskellige fajancefabrikker med nogenlunde ens produktion. Det er ejernes navne, der er anført i parentes:
1. 1765-1825 (Carsten Behrens, Joachim Müller, Sebastian Grauer, F. N. Mohn, Martin Püssel).
2. 1783-1860 (C. H. og G. A. F. Geppel, Jacob Stemann).
3. 1787-1802 (G.A.F. Geppel, H. M. Geppel).
4. 1791-1841 (Rathje Möller, Hans Jacob Stemann, Hans Möller).
5. 1796-1854 (J. A. Sörensen, Thies Möller, Andreas Schlüter).
6. 1808-36 (P. C. Holzchue, Hans Jacob Stemann jun., Bernhard Stemann).
Vanskeligheden ved at bestemme de enkelte fabrikkers fajancer ligger i, at de som regel kun betegnes med bynavnet, og at såvel kunstnere som ejere og deres familie, hvoraf flere med enslydende navne, flyttede fra fabrik til fabrik. De tidligste arbejder bar et vist luksuspræg og er barok- og rokokoprægede. Fra denne periode stammer de berømte blomstertøfler, engle med blomsterhorn, fliser, urhuse, skrivetøjer, kaffe- og brændevinskander, platter med silhuetportrætter og adskillige nipsting i Slesvig- og Eckernfördestil. Tiden efter 1820 præges i højere grad af jævnere brugsfajance med brogede blomsterdekorationer i stærke farver på gul bund.
To Kellinghusen tallerkener med henholdsvis blomsterbemaling og arkitektur. Ca. 1800 (ABR).
Navn på en lille holstensk by nær Itzehoe. I tiden mellem 1765 og 1860 blev der her fremstillet fajancer ikke på en, men på seks fabrikker, hvoraf den første var virksom fra 1765-1825, den anden fra 1783-1860, den tredje fra 1787-1802, den fjerde fra 1790-1841, den femte fra 1796-1854 og endelig den sjette fra 1808-36. Det er dog sjældent muligt at skelne de forskellige fabrikkers produkter fra hinanden, da de fleste blot - hvis de overhovedet er mærkede bærer et »K«. og produktionen alt i alt var ret ensartet.
De tidlige varer havde et vist luksuspræg, men efter ca. 1800 lægges produktionen stort set om, så man i hovedsagen helliger sig jævne brugsfajancer dekoreret med kraftige gule, røde, grønne og mangan farver, ikke muffelbrændte, men højildsfarver. Blandt de tidlige mere forfinede sager kan nævnes vægvaser som flyvende amoriner holdende overflødighedshorn, urhuse, terriner, potpourrikrukker, skrivetøjer, brudetøfler etc. Brugsfajancen omfatter vægfliser, fade, tallerkner, skåle, øreskåle osv. - alt dekoreret med blomster, fugle, heste, huse m.m. malede i brede, djærve strøg. Glasuren er rent hvid.