Logo

Keltiske mønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Om det keltiske folks oprindelse har man kun få oplysninger, men fra 5.årh. f.Kr. er de nævnt i græske og romerske skrifter

Keltisk imitation af Taso tetradrakme (3.-2.årh·f.Kr).

 

Om det keltiske folks oprindelse har man kun få oplysninger, men fra 5.årh. f.Kr. er de nævnt i græske og romerske skrifter. Det synes, som om de er kommet fra området lige nord for Alperne, dvs. Schweiz og Østrig. Herfra drog stammer ca. 600 f.Kr. mod vest og havnede i Spanien.

 

Andre stammer drog 400 f.Kr. mod nord til Britanien, medens atter andre vandrede over Alperne mod syd og angreb Rom 390 f.Kr. De blev slået tilbage og nedsatte sig i Podalen, hvorfra de blev fordrevet 190 f.Kr. af romerne. I 279 f.Kr. forsøgte de et angreb mod Delfi i Grækenland, og i midten af 270'erne f.Kr. var de nået mod øst over Bosperusstrædet.

 

På dette tidspunkt dominerede de Europa fra Pyrenæerne til Sortehavet og fra Podalen til Britanien. Stort set alle keltiske stammer har præget mønter, ofte mere eller mindre barbariserede efterligninger af de mønter, der den gang cirkulerede i forskellige områder.

 

De mest brugte og eftergjorte mønter var Philip II's (359-336 f.Kr.) guldstater; sølvstaterer og sølvtetradrachmer fra Philip II og Alexander d. Store (336-323 f.Kr.), sølvstaterer fra Larissa, tetradrachmer fra Thasos, guldstaterer fra Tarent og drachmer fra Massalia (det nuværende Marseilles).

 

På den Iberiske Halvø, dvs. Spanien, er præget bronzemønter fra det 2. årh. f.Kr. og lidt senere også sølvmønter. I Sydvestfrankrig efterlignede man bl.a. drachmerne fra Rhoda i Spanien. Disse mønter havde et kvindehoved på forsiden og en stiliseret rose på bagsiden. Mod øst langs Donau var den foretrukne type Philips sølvstater, en mønt, der på forsiden havde et Zeushoved og på bagsiden en rytter. Denne type efterprægedes og spredtes mod nordvest op til Rhinen.

 

Keltiske mønter

Donaukelterne: Tetradrakme, Subkarpatisk prægning 2.-1.årh. f.Kr.

 

I Podalen har kelterne præget mønter så sent som 80 f.Kr. Her var det drachmer fra den græske koloni Massalia, der er udmøntet fra slutningen af 4-årh f.Kr. - en mønt, der havde et Artemis portræt på forsiden og en løve på bagsiden. I Gallien brugtes efterligninger af romerske denarer og stærkt sølvblandede guldmønter, men efterhånden kunne man ikke skaffe ædelt metal nok, og der opstod en række støbte mønter i potin, en bronzelegering med stort tinindhold. Blandt vest-kelterne i Frankrig var Philips guldstater et yndet forbillede. Typen var særlig populær fra Nordfrankrig til Loiredalen.

 

Fra Belgien fortsatte stammerne til Britannien. Her var der først gallo-belgiske guldmønter fra omkring 100 f.Kr. i omløb; senere kom en selvstændig udmøntning i store dele af England. Den blev senere, især i de sydlige egne, påvirket af de romerske denarer. Midtkelterne i Østrig, Sydtyskland og Bøhmen prægede først og fremmest guldmønter, de såkaldte regnbueskåle, som har et ørnehoved på forsiden og en torgues (keltisk halseller armring) på bagsiden. Denne figur blev opfattet som en regnbue og gav mønten navn. Keltiske mønter havde tidligere især i Frankrig mange samlere, og efter 2. verdenskrig kan der spores en øget interesse for også donaukelternes mønter.

 

Lit: MN 1980 nr. 1 s.4-8; Karl Pink: Einführung in die Keltische Münzkunde, Wien 1974; Peter la Baume: Keltische Münzen, Braunschweig 1960.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.562 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her