Khmer kunst

Det nordøstlige Cambodia blev fra VII. årh. e. Kr. hjemstedet for en kultur af indisk oprindelse, som nåede sit højdepunkt i XII. og XIII. årh. med genopførelsen af Angkor, hovedstaden som var blevet grundlagt i IX. årh. og plyndret af Chamerne i 1177. Den var Khmer kongernes residensby, men blev foriadt efter siamesernes invasion i 1431, overgroet af jungle og først genopdaget af franskmændene i 1861.

Arkitektur: Den khmerske arkitektur inspireredes for en stor del af den indiske, men den nåede en storhed uden sidestykke. Efter de første tårn-helligdomme (prasat), og murstenspyramider med grundform som et græsk kors (VI.-IX. årh.), rejste der sig "tempel bjerge", af hvilke det bedste eksempel er Bayon, helligdommen for Angkor-Thom, der symboliserer verdens navle. Men den khmerske arkitekturs mesterværk er Angkor-Vat templet (1112-1180), et enormt anlæg, der tjente som mausoleum for de guddommeliggjorte konger. Omgivet af 3 mure hviler denne helligdom på en høj platform med fire tårne forbundet med gallerier og domineret af en central pyramide.

Skulptur: Skønt underkastet indisk påvirkning er khmerisk billedhuggerkunst langt bedre udført og mere udtryksfuld. Motiverne er de samme, enten af brahmansk eller buddhistisk oprindelse, men figurerne har en mystisk tillokkelse, som afspejles i udtrykket et "Angkor smil".
Khmer kulturen forplantede sig, efter at selve riget var gået til grunde, til Laos og Siam.