Allerede fra oldtiden kendes skikken at ofre en mønt og
kaste den i en brønd eller en hellig kilde. Ved et stort kildefund fra
Vicarello i Italien fandtes 5215 kobbermønter. Nedenunder var sølv- og
guldmønter fra romersk kejsertid, og under disse lå kobbermønter fra
republikkens tid bl.a. 1400 aes grave. Længere nede fandtes aes rude og nederst
pilespidser, knive m.m. fra forhistorisk tid, hvilket tyder på, at man tidligt
tillagde vandet en guddommelig kraft og magt.
Der kendes mange eksempler på kildefund fra Skandinavien,
men mange er blevet tømt af samtiden. Senere opstillede kirkerne kildeblokke
til indsamling. Skikken kendes den dag i dag, hvor folk kaster småmønter i
springvand, og mest berømt for dette er nok Fontana di Trevi i Rom.
Lit: NNÅ 1937 5.25-38; Monika Golabiewski Lannby: Ödetofta
offerkäller, Smålandsmuseets skriftserie nr.5 (Waxjö 1992); SNT 1994 s.38.
..