Logo

Kissy penge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Betegnelse for et såkaldt »primitivt betalingsmiddel« fra kissifolket i Sierra Leone og Liberia

Såkaldt kissy (formindsket gengivelse).

 

(engelsk: Kissi penny, fransk: Guinze). Betegnelse for et såkaldt »primitivt betalingsmiddel« fra kissifolket i Sierra Leone og Liberia. Det var af jern og bestod af et langt snoet skaft med udhamringer i begge ender. Det lokale navn var »kilindi«. Udhamringen øverst var nærmest oval og kaldtes »nileng« (øre), og den nederste del var trekantet udformet og kaldtes »kodo«(fod).

 

Emnerne var meget forskellige i længde og vægt, men hovedparten var omkring 2S-30 cm lange. Enkelte kunne være op til 45 cm eller længere, og de mindste var ca. 20 cm. Kissy-penge var tidligt et udbredt betalingsmiddel, ikke blot blandt lokalbefolkningen, men også blandt hvide, der boede eller rejste i området. Da mønter efter 2. verdenskrig vandt mere og mere frem, sad der ofte på markederne en omveksler, og kursen var ca. 46-48 kissy penge på en vestafrikansk shilling. For 2 kissy-penge kunne man få en snes appelsiner eller et stort bundt bananer.

 

Et bundt kissy-penge bestod normalt af 20 stk. De spillede tillige en stor rolle ved død og ved brudekøb. Når en høvding blev begravet, brækkede man kissy penge over og stak dem ned i graven, så de ikke kunne bruges til betaling i denne verden. De var ligeledes en væsentlig del af en brudepris, som, afhængig af pigens skønhed, kunne variere fra nogle få til 100 bundter. På lokale afsides markeder har de været brugt helt op til omkring 1970.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.522 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her