kiste (latin cista) trækasse med låg,
A. i middelalder og til op i 1700-tallet det vigtigste
gemmemøbel, med tagformet, fladt eller buet låg,
B. ligkiste, i almindelig brug efter reformationen.
Kiste, gotisk, Sienna. Påført et lag forgyldt stuk med mønstre. Ca. 1400 (Kunstindustrimuseet).
(lat. cista eller fr. kisté), er det ældste kendte træmøbel, og det hvoraf alle andre har udviklet sig. De er fremstillet i alle stilarter. Den ældste form er stokkisten, nærmest en udhulet træstamme med jernbeslag. Så følger fod-, stand- og lågkister. Mange af de gamle kister var smykket med udskårne fyldinger i foldeværk, karvesnit, med bibelske eller dagligdags motiver, renæssance- og barokornamenter eller våben, dyr og mennesker.
Hører til de ældst kendte møbler og er i sin oprindelige udformning blot en simpel kasse, hvori man opbevarede forskelligt gods. Ret snart kom møblet imidlertid til at indtage en central plads i hjemmet og blev derfor gjort til genstand for en hertil svarende udsmykning med kunstfærdigt smedede beslag, udskæringer, bemaling eller anden form for dekoration.
Kiste, gotisk, fra Ribe-egnen. Dekoreret medfoldeværk og hjerter (ABR).
I oldtiden har man kendt til bulkister og stokkister, som begge er udhulede af træstammer, ydermere har man arbejdet med sammenpløkkede eller sammenfalsede k. hvis sider yderligere befæstedes med beslag af båndjern (jernbundne). I oldtid og middelalder har det ikke været ualmindeligt at udforme k. låget som et sadeltag.
Med sengotik, renæssance og bruskbarok opnår k. sin glansperiode, derefter går den hos højerestanden mere eller mindre af brug, den fortrænges af andre møbler, hvorimod den hos bønderne bevarer populariteten til op under dette århundrede.
En helkiste er en k. af normal størrelse, en halvkiste er simpelt hen af halvt format. Standkisten er en k. med fladt låg og undertiden af betragtelig størrelse samt dertil måske smukt udskåret, den er beregnet til at ståfast i hjemmet, har fladt låg eller i hvert fald kun ganske let buet. Rejsekisten er ikke for stor, den har buet låg, så vandet kan løbe af den, hvis det regner, når den står på vognen, den vil normalt være med kraftige jernbeslag, og der er svære hanke for enden, såman kan løfte den. Hvor standkisten ikke behøver at være bemalet, vil rejsekisten oftest være det, så træet er beskyttet imod vind og vejr. Standkugler optræder ikke så hyppigt under rejsekister som under faststående typer, de ville være i vejen, når man skulle flytte rundt med møblet, derimod hører der ofte et par løse bukke til, som de kan stilles på. K. med hjul har man ligeledes kendt, de var praktiske, hvis der pludselig udbrød ildløs, så de hurtigt måtte transporteres ud af huset.
Rejsekister kan være betrukket med læder, med malet lærred eller - fra 1700-tallet - med voksdug, og ikke sjældent vil det være fastsømmet med pyntelige messingsøm. Meget benyttede rejsekister er undertiden af en let konstruktion med træskelet og betræk. - Se også brudekiste.
Gotisk jernbundet fodkiste. Nordtyskland 1400-tallet.
Ældst kendte træmøbel. Den ældste form er stokkisten, en udhulet træstamme med jernbeslag og låg. Derefter fod-, stand- og lågkister. De tidligste med fladt låg, senere med buet låg. Ofte rigt udsmykket med udskæringer, våbenskjolde, malede dekorationer og rigt forsirede jernbånd. Fra 1500-tallet ofte lavet som brudekister.