klassi'cisme (afledt af: klassisk)
A. anvendes i modsætning til: klassisk, ofte i noget
nedsættende betydning om stil perioder og værker som bevidst efterligner et
fortidigt ideal: alexandrinsk klassicisme, augusteisk klassicisme i Rom under
Augustus, palladiansk klassicisme i barok.,
B. eller nyklassicisme, fællesbetegnelse for enhver kunstretning med antikke forbilleder (modsat barok og rokoko) og især for tiden mellem 1750-1840: Louis Seize, directoire og empire.
Betegnelse for de stilarter, der efterligner de antikke forbilleder. Louis Seize-, directoire- og empiretiden mellem 1750-1840.
Klassicismen opstod i Frankrig i det XVii. årh. og nåede sit højdepunkt under Ludvig XIV. Efter en stilstand i det XVIII. årh., da barokken påvirkede udsmykningen, vandt den atter indpas under Ludvig XVI for at gå over i neo-klassicismen med directoire- og empirestilen. Den var væsentligt en national stil, men påvirkede også andre europæiske lande.
Klassicismens ideal er antikken; dens værker er ofte præget af en streng kølighed, der kan fortabe sig i en lidt stiv korrekthed.
Klassicismen bredte sig i løbet af det XVIII. årh. udenfor Frankrigs grænser; medvirkende til stilens popularitet var den interesse, som udgravningerne af de gamle romerske byer Pompeji og Herculanum (påbegyndt 1748) havde vakt for den græsk-romerske oldtid.
Blandt de bygninger, der blev opført i klassicistisk stil i selve Frankrig, kan nævnes Palais du Luxembourg, Versailles og Louvrekolonnaden. Udenfor Frankrig: Sans-Souci slottet nær Postdam og Peterhofpaladset ved St. Petersborg.
I skulpturen førte efterligningen af antikken til en ret konventionel akademisme (Chaudet's buste af Napoleon); hvorimod man inden for malerkunsten kan pege på en række strålende navne fra Nicolas Poussin (mytologiske scener som "Hyrderne I Arkadlen") og Claude Lorrain (landskaber) til Jacques-Louis David - revolutionens maler ("Napoleons Kroning").
I Danmark vandt klassicismen indpas gennem den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin og den franske billedhugger Jacques Saly, som begge - foruden at skabe uforglemmelige arbejder her i landet - var professorer ved det danske kunstakademi fra midten af det XVIII. årh.
En række betydningsfulde klassicistiske bygninger blev opført i slutningen af århundredet og i begyndelsen af 1800-årene; se nærmere herom i DANSK KUNST.