Kloak og afløb - Forstoppelse
Tøm nedgangsbrønden så det er muligt at arbejde på bunden af den. Gravet hul til det bakteriefyldte vand og slammet. Fra bunden af brønden stødes en split ind i stikket. Stød og vrid splitten indtil proppen løsner sig, eller der slås hul i den. Fortsæt indtil splitten let glider videre. Spul grundigt efter med vandslangen, der føres ind i kloakledningen, medens vandtrykket er så stort som muligt. Løsnes proppen ikke, eller er det et tilbagevendende problem, tilkaldes fagmand, der har mere effektive renseværktøjer.
Er brønden tør når dækslet fjernes, spules sider og bund med vandslangen inden der kravles ned i brønden. Hop lidt med kun det ene ben på hvert enkelt trin for at sikre at disse er intakte og fastsiddende. Før vandslangen et par meter ind i hvert kloakrør medens vandtrykket er maksimalt. Ved tilløbsledningerne skal vandet løbe tilbage, ved stikledningen skal det forsvinde ud i hovedkloakken.
Sider og bund kontrolleres for revner og trinnene rustbeskyttes.
Sætninger
ødelægges kloakrørene eller disses samlinger, løber vandet ganske vist væk men ikke ud i hovedkloakken. Skaden opdages ikke før der er sket følgeskader i form af fugtige kælderrnure, sætninger i terrænet, m.v. Skaderne kan opstå ved at der ikke har været funderet godt nok ved kloakkens lægning, frostsprængninger, dårlige samlinger, for lille fald, trærødder der vokser ind igennem rørenes samlinger, ødelæggelser ved rensning, rottegennemgnavninger, m.v. Ved formodning om brud på rørene, eftersøges dette ved at fylde vand i brøndene en efter en, og se om det strømmer lige så hurtigt igennem inspektionsbrønden. Mindre skader kan ikke fmdes på den måde. Her må fagmanden tilkaldes, eventuelt sammen med et kloakfjernsyn.
Når området er lokaliseret, må kloakledningen opgraves og repareres. Ved tilfyldning er det vigtigt at den ligger med et jævnt fald og på stabilt underlag, så jorden under ledningen ikke sætter sig med nye skader til følge. Arbejdet bør ikke udføres i frostvejr.
Brugernes vurdering
5,0
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 1.932 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.