Klokkestage, dansk, messing, barok (LFS)
I middelalderen kom arabiske købmænd til Venezia med voks, og om bord på deres skibe så man mærkelige søfarerstager til lys, de havde en høj, bred cylindrisk fod, som var fyldt med sand eller bly for bedre at stå fast i høj søgang. Fra cylinderfoden rejste sig en beskeden lysepibe.
Europæerne efterlignede k. og snart blev den i stedet for søfarer stage prydstage, derfor kunne man undlade at komme sand eller bly i den.
Renæssancens k. har en ret smal standrand, der går over i et opkuplende parti, dette forløber atter over i en form som et omvendt bæger, hvorpå der kan være anbragt en drypplade. Fra »bægeret« rejser sig så den balusterdannede lysepibe.
I barokken bliver foden bredere, mere sammentrykt og udvulstet, og på lysepiben fremgror et svært kugleled. Denne stagetype var - og er - meget populær. Den bevarer altid en sær ubalance i forholdet mellem fod og pibe, k. er næsten altid af messing, godset er ret svært, og den kan være graveret med ejerinitialer, årstal og evt. adelsvåben eller bomærker.