kloster (af latin claustrum, aflukke); bolig for munke eller
nonnesamfund; ofte bygningskompleks med klosterkirke, klostergård med korsgang,
klosterbygning med kapitelsal, refektorium og dormitorium.
Klosterets byggestil
og opbygning
Specielt Cisterciensernes byggestil var præget af meget faste regler.
Bygningerne skulle være enkle og uden pynt. Også udformningen af hele klostret
var underlagt regler. Der var en standardform som man skulle følge, og det blev
sikret ved, at der blev udsendt arkitekter og konsulenter fra moderklostrene.
Man kunne ikke bare bygge, som man ville. Det var meningen, at man skulle kunne
finde rundt i et kloster, selv om man lige var kommet dertil.
På den skematiske tegning kan du se opdelingen i et typisk
cistercienserkloster. Den store klosterkirke, der er markeret med et A er altid
nordfløjen. Denne kirke var meget enkelt indrettet uden pynt. Det var
arkitekturen, der var vigtigst. I kirken lyste der altid en lampe.
Østfløjen, markeret med et B er den næstvigtigste bygning i
klostret. Her havde man kapitelsalen, hvor læsningerne i munkereglerne foregik
og hvorfra dagens instruktioner blev givet. I denne fløj lå også munkenes
dormitorium, som var deres sovesal.
I den sydlige fløj lå munkenes spisesal her markeret med et
C. Vestfløjen var lægfolkenes fløj, her havde de deres sovesal og deres
spisesal, her markeret med et D.
I midten af hele klosteranlægget var en klostergård. Uden
for den firlængede klosterbygning lå alle klostrets andre bygninger som stalde,
værksteder og møller.
Klosterets opbygning kan du også se på denne tegning.