Dansk betegnelse for en mønt præget på en tykkere blanket
end normalt. Ideen er måske hentet fra de franske piedfort, der er kendt fra
omkring 1300, og som antagelig brugtes som en slags forevisnings-eksemplar til
kongen eller som present-stykker. Fra Danmark er tidligst kendt en
guld-klumpmønt med præg af Erik af Pommern s (1396-1439) sterling fra Lund. Fra
Kong Hans findes en klumpmønt præget med stemplerne til en hvid, og fra Chr.2.
kendes en klipping som klumpmønt.
Ligeledes har man et Fr.1.-stykke med skillingstempel fra
1524, og to klumpmønter eksisterer med præg af Søren Nordbys skillinge 1524-25.
Når en møntværdi, der normalt har en bestemt diameter, far denne formindsket,
må der lægges på tykkelsen for at holde vægten. Sådanne mønter kendes fra flere
danske konger i 1600-tallet. Samlerne plejer gerne at betegne dem med »klump«
foran værdien for at anskueliggøre, at det ikke drejer sig om de almindelige
typer. Eksempelvis: »klumpkrone« og »klumpmark«.
..