Kobber

et forholdsvis blødt metal, som fra oldtiden har været af stor betydning for alt kunsthåndværk, især som legeringsmetal. K. har været anvendt til romanske monstranser og gotiske alterkalke og dåbsfade. Senere er f.eks. følgende genstande blevet fremstillet af kobber, i renæssancen: kander, lysestager, ildkiker, fyrbækkener, skjoldlampetter; i barokken: krus, bordopsatser og husgeråd; i rokokoen: kaffe- og tekander, barselspande, sparebøsser, kaffe- og temaskiner; i 1800-tallet en mængde brugsgenstande uden særligt stilpræg, men næsten altid i en særdeles hensigtsmæssig formgivning: kedler, mælkefade, æbleskivepander, tragte, dørslag, mål, kasseroller, pander, gruekedler, varmedunke m.v. Der har været flere danske kobberværker: Brede Værk fra ca. 1650, Frederiksværk Valseværk fra 1819, Haraldskær ved Vejle fra 1820, og den i 1960'erne nedlagte Klusris Kobbermølle i Flensborg (fra o. 1600). Disse værker brugte egne stempler. Kobbersmedelauget er fra 1635, men først 1746 blev almindelig stempling påbudt med Christian 4.s kronede monogram, og svendeprøver med ?Kobbersmedelavet?. Indtil da havde man brugt sølvsmedenes bystempel med det københavnske byvåbens tre tårne, et årstal (mesterens etableringsår) og mesterens initialer. Disse stemplede ting kan derfor udmærket dække en periode på 50 år eller mere. Man kan så tidsfæste efter daterbare sølvformer, som ofte efterlignedes i kobbertøj. Først fra 1797 måtte udenlandsk kobbertøj sælges i Danmark, hvilket er en af grundene til de stadig mange forekommende brugsting.

Blødt metal, kendt fra oldtiden, brugt til kunsthåndværk og i legeringer. Af K. fremstilledes bl.a. op gennem tiderne: alterkalke, monstranser, dåbsfade, kander, lysestager, ildkiker, varmebækkener, skjoldlampetter, kedler, krus, målebægre, målefade, barselpotter, dørslag etc. Af danske kobberværker kan nævnes:

Kruså Kobbermølle fra 1639. Mærket 2 korslagte hamre og bogstaverne CKM ell. KCMF og senere CM omkring den regerende konges monogram.
Brede værk, oprettet i 1200-tallet, først som krudtmølle, senere som kobber- og messingværk. Mærket: Brede, Brede værk, B + N værk, som regel med den regerende konges monogram.
Haraldskær Kobberfabrik, Vejle, anlagt som geværfabrik i 1741. I 1757 startedes en produktion af kobbertøj. Mærket: H.K.F. omkring den regerende konges monogram.

Almindelig stempling blev påbudt fra 1746, men desværre sjældent overholdt. I København stemplede man med sølvsmedenes tre tårne og mesterens etableringsårstal. Der er gennem tiderne indført uhyre meget kobbertøj til landet, navnlig fra Sverige og Tyskland.