Kande med kobberlustre, England forrige århundrede
Lertøj med kobberskinnende glasur, navnlig fremstillet i England fra 1800-50 (se Lustre).
Fra 1770'erne begyndte man i Staffordshire, Brislington, Swansea og andre steder i England at fremstille kobberlustre-varer såsom flødekander, kaffekander, skåle og fade. Lustren ligger her i et egalt kobberskinnende lag, men der kan evt. være malet motiver i ikke-lustre farver eller i farver med en væsentlig svagere lustreglans. Lidt ind i 1800-tallet kommer sølv- og guldlustre til.
Varerne eksporteredes i stort tal til det europæiske kontinent - bl.a. endte meget i Danmark. Lustren kan minde en god del om blankpudset kobbertøj, men den er væsentlig mørkere. Genstandene prydes gerne af en kraftig reliefdekor og har yppige former. Se lustre.