Hollandsk kokosnød-flaske med sølvtud. Udformet som et dyr. 1600-tallet.
I gammel tid fremstillede man undertiden flasker af kokosnøddens skal. Ofte er de udformede som en »bussemand«. Man prikkede til formålet hul i de tre svage punkter, som disse nødder har foroven; i de to satte man perlemorsøjne, i det tredje en kort drikkepibe. Resten af nødden dekoreredes med skæringer, eller man indsatte stifter af sølv eller ben i smukke mønstre.