kolon'nade (af latin columna, søjle):
A. søjlegang, søjlerække, der støtter en bygnings kransning.
B. fra renaissancen ligeledes betegnelse for visse søjlehaller (St. Peterskirken, Rom) el. en overdækket søjlegang (Louvrekolonnaden).
Søjle, man skelner mellem tre slags søjler: 1. bygningsdel, 2. votivsøjle og 3. triumfsøjle.
1. som bygningsdel var søjler oprindeligt af træ. senere af sten, men altid cirkelformet; den var sammensat af tre dele: fodstykke, skaft og kapitæl. Form, sted og udsmykning bestemte dens oprindelse, tid og stil (se søjleorden).
2. i det antikke Grækenland havde søjler undertiden en religiøs betydning og bar da en offergave (Den hellige Vej i Delfi).
3. i den romerske epoke rejstes monumenter til minde om kejsernes sejre (Trajans Søjle i Rom) og inspireret af denne tradition blev to søjler opført i Paris: Vendomesøjlen til minde om sejren ved Austerlitz og Bastillesøjlen til minde om den franske revolution.