kombi'nerede kors, græsk kors med fire kors i vinklerne =
jerusalemskors.
Jerusalemskors er et symbol, som ser ud som et teutonisk
kors med fire små græske kors i hjørnerne til vinklerne mellem korsarmene. Det
har været brugt som et symbol på Jesu befaling om at sprede budskabet ud til
alle folk. Korset kaldes af den grund også evangelisasionskors eller
missionskors.
Navnet Jerusalemskors kommer af, at det blev brugt i
våbenskjoldet til det kristne korsfarerriget Jerusalem. Dette våben har den
uvanlige sammensætning med en figur i guld (gul) på sølv bund. Sammensætningen
indgår som et eget felt i våbenskjoldene til nogle fyrster og slægter som
nedstammer fra konger i korsfarerriget. Farvekombinationen guld og sølv indgår
i kristen lyssymbolik og findes bl.a. i faner på Bayeux-tapetet, i Vatikanets flag
og i Nord-Trøndelags landskabsvåben.
Jerusalemskorset er det officielle symbol i Gravridderordenen. Se også Kors.