Siden medaljekunstens udvikling i Italien i 1400-tallet har
danske konger haft kunstnere til at udføre medaljer for sig. Tidligt uddeltes
medaljer som skuepenge, men med syvårskrigen (1563-70) indførte Fr.2. den skik
at uddele støbte contrafejer (medaljer med kongens portræt) som nådestegn
(gnadenpfennig). Kunstneren skar enten en original medalje, som resten støbtes
efter, eller han fremstillede faste støbeforme, som i datiden kaldtes
»flasker«, og som kunne bruges mange gange. Ofte blev contrafejerne
efterciselerede, undertiden emaljerede og som regel forsynede med øsken, så de
kunne bæres i en guldkæde. Contrafejer blev bl.a. medtaget på rejser og uddelt
til kongelige og andre højtstående personer. Kontrafejerne var en forløber for
ordensvæsenet, dvs. tildeling af ordner og dekorationer.
..